TYVERIALARM VIDEOOVERVÅGNING ADGANGSKONTROL PORTTELEFON BRANDALARM STRØMFORSYNING / KABEL OG TILBEHØR OUTLET

Om ADI  - Firmainformation

 

Velkommen til ADI-ALARMSYSTEM DK

Det står vi for...

ADI-ALARMSYSTEM A/S er én af de største danske alarm- og securitygrossister. Vi importerer, distribuerer og supporterer komponenter fra hele verden. Vi beskæftiger 37 medarbejdere. Selskabet blev stiftet i 1975.

ADI opererer i 20 lande i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA). Gruppen har EMEA-hovedkontor i London og er organiseret i seks geografiske zoner. ADI-ALARMSYSTEM A/S tilhører den nordiske zone: Danmark, Norge, Sverige, Finland.

Med 31 års erfaring og mere end 1.270 professionelle medarbejdere i 20 EMEA lande - fordelt på mere end 100 filialer - tilbyder vi vore kunder et helt unikt netværk. Gruppen lægger vægt på at have et kvalificeret teknisk know-how, såvel i salg som i support.

ADI-ALARMSYSTEM A/S er One-Stop-Shop: Vi leverer brandalarmanlæg, indbrudsalarmanlæg, integrerede løsninger, CCTV-anlæg, adgangskontrol, trådløse systemer, porttelefonanlæg og perimetersikring.

ADI-ALARMSYSTEM A/S har en omfattende service- og supportpakke.

Sikkerheden selv

ADI-ALARMSYSTEM A/S er meget mere end en handelsvirksomhed.

ADI-ALARMSYSTEM A/S er alarm- og security-grossisten.

Vore kunder er alarm- og EL-installatører - samt EL-grossisterne. Vi har den faglige ekspertise og den stiller vi gerne til vore kunders rådighed.

De stadig mere sofistikerede anlæg kræver indsigt og erfaring. Vi bistår f.eks. med at projektere alle former for anlæg i forbindelse med licitationer: Installatøren giver os licitationsmaterialet. Vi beregner det nødvendige komponentforbrug og anslår ofte et vejledende timeforbrug. Detail-projekteringen forestår installatøren derefter selv. Efter aftale deltager vi gerne med programmering af systemet, ligesom vi gerne hjælper med idriftssættelsen og afleveringen til anlægsejeren og evt. til den stedlige myndighed. Orienteringsplaner og anden anlægsdokumentation tegner vi på bestilling.

Tryghed og garanti

Vort personale er under stadig uddannelse. Mere end halvdelen af personalet i vor brandafdeling har bestået DBI-prøven for ABA-installatører. Vi beskæftiger mange ingeniører, elektronikteknikere og elektrikere mv.

Vort personale gennemfører i tæt samarbejde med vore leverandører en række projekter, hvor vi sammen udvikler nye produkter, der svarer til markedets behov og ønsker. Produktudviklingen har givet os unikke produkter, hvor vi ejer rettighederne til produkterne

ADI-ALARMSYSTEM A/S er i mange sammenhænge gæsteundervisere på forskellige uddannelsesinstitutioner.

Virksomheden er medlem af alle relevante brancheorganisationer, herunder Sikkerhedsbranchen og Sikringsgruppen under ELFO.

ADI-ALARMSYSTEM's ledere deltager i ERFA-grupper og har et tæt samarbejde med alle relevante myndigheder: DBI, F&P (Skafor), Telestyrelsen m.fl.

Support

Vore erfarne teknikere beskæftiger sig udover produktudvikling og reparation primært med teknisk support pr. telefon. Viser det sig nødvendigt yder de også support på installationsstedet - dog altid sammen med installatøren. Har du spørgsmå til vore teknikere er du velkommen til at kontakte dem på support.dk@adiglobal.com.

Tekniske nyheder

Vore teknikere samler konstant informationer omkring vore produkter i relation til produkternes styrker og svagheder. Viser der sig f.eks. typiske fejl eller generelle monteringsproblemer for vore kunder vil vi straks meddele dette på vores nyhedsside.

Med venlig hilsen

ADI-Alarmsystem, Danmark